Kort (geografi) - Kolding

Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 7. største by. Kolding er hovedby i Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Byen er sandsynligvis opstået i sidste halvdel af 1100-tallet. I middelalderen blev byen ramt af flere krige og pest, hvilket bevirkede en tilbagegang i indbyggertal og handel, men siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet. På grund af byens centrale placering i Danmark har handel og eksport gennem tiderne været af stor betydning for byens udvikling, og Kolding Å var i mange år toldgrænsen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne sydpå. Handlen foregik først via landevej og skib og senere også via jernbanen.

Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus, der blev bygget som kongerigets beskyttelse af den sydlige grænse. De kongeliges ophold på slottet har været betydende for byen, da det kastede glans over byen og gav arbejde til indbyggerne. De mest betydende kongelige var nok Kong Christian 3. og hans hustru Dronning Dorothea i 1500-tallet, Kong Christian 4. i begyndelsen af 1600-tallet og Kong Frederik 4. i begyndelsen af 1700-tallet.

Selve landskabet er opstået og formet i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel-istiden. I denne periode var området fuldstændig dækket af is flere gange, og isen, gletsjere og smeltevand har skabt Koldings landskabsmæssige kendetegn med tunneldale, fjord og søer, samt Kolding Å, der snor sig gennem Kolding og oplandet.

Centrum og byens ældste del ligger i bunden af en øst-vestlig dal, og byen breder sig op ad dalens sider og videre ud i landskabet. Byens udvikling har betydet, at forstæderne, Vonsild, Tved, Bramdrupdam, Seest, Strandhuse og Harte er blevet en del af byen.

Navnet Kolding ses første gang på skrift i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng. Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og på et andet segl fra 1421 skrives "S’CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem, og Kolding bliver senere den mest brugte form.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning, og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å”. Navnet Kolding er afledt af adjektivet kald, kold, tilføjet endelsen ung med betydningen ‘den kolde å’ eller 'det kolde vand', som menes at hentyde til åen eller fjorden.

Indbyggere i Kolding betegnes som koldingensere uanset fødested. Undertiden anvendes betegnelsen 'koldinger', hvormed der menes de indbyggere, som bor i Kolding og tillige er født og opvokset i byen.